Webinar om pædagogisk legepraksis 0-6 år

30. oktober 2024: ​Er du interesseret i at styrke en legende kultur i din pædagogiske praksis? Vil du gerne give børnene endnu bedre rammer for kreativ og eksperimenterende leg? Så er dette gratis webinar noget for dig! Kom og bliv inspireret til at gøre legen til en central del af din praksis – og få indblik i, hvordan vores uddannelsesforløb kan støtte dig og din institution med at skabe en endnu mere levende og kreativ hverdag for børnene. Tilmeld dig webinaret og tag det næste skridt mod en legende praksis!

Sted

Online

Pris

0 kr.

Dato

30.10.2024

Tilmeldingsfrist

21.10.2024

Ledighed

Ledige pladser

Fakta

  • Uddannelsestype
    Konferencer og arrangementer

Kom og bliv inspireret

  • ​Webinaret giver dig et overblik over vores kommende seks dages kursus om børns leg. Hør, hvordan du kan få nye redskaber til at skabe meningsfulde legefællesskaber og styrke børns deltagelse i legen. 

    På webinaret får du:

    • En detaljeret præsentation af kursets opbygning og temaer
    • Indsigt i, hvordan legende og eksperimenterende prøvehandlinger er en central del af forløbet
    • Forståelse for, hvordan kurset hjælper dig med at skabe en legende kultur i din pædagogiske praksis
    • Viden om, hvordan du som pædagog kan eksperimentere med nye metoder mellem undervisningsdagene
    • Mulighed for at stille spørgsmål og få afklaret, om kurset passer til dine behov og interesser

    Webinaret giver dig en smagsprøve på, hvordan du med legende og eksperimenterende tilgange kan løfte din praksis og understøtte børns leg på nye måder. 

    Om det fagspecifikke kursus
    På kurset arbejder vi aktivt med at udfordre og videreudvikle din lege praksis. Dette betyder, at du mellem hver kursusgang har mulighed for at eksperimentere med nye tilgange til børns leg og derefter bringe dine erfaringer tilbage til gruppen for refleksion og læring. På den måde bliver du en del af et levende, praksisnært læringsforløb.

    Kurset er særligt udviklet til pædagoger og har fokus på at integrere leg som en central del af det pædagogiske arbejde i dagtilbud.

    Kurset er praksisorienteret og designet til at gøre dig i stand til at afprøve og tilpasse teorierne direkte i din praksis. Læs mere om kurset og tilmeld dig he​r.

  • ​Velkomst og introduktion
    Kort introduktion af underviserne og formålet med webinaret.

    Kursets formål og opbygning
    Overblik over de seks kursusdage og fokus på legende og eksperimenterende prøvehandlinger.

    Præsentation af centrale kursustemaer
    Gennemgang af de vigtigste temaer for hver kursusdag, herunder børns leg, fysiske rammer, og voksnes rolle.

    Legende og eksperimenterende prøvehandlinger
    Forklaring af, hvordan deltagerne arbejder med prøvehandlinger mellem kursusdagene.

    Lederens rolle i forankring af leg
    Forklaring af, hvordan ledere inddrages på kursusdag 1 og 6 for at sikre teoriens forankring i institutionens praksis.

    Spørgsmål og afslutning
    Åben spørgerunde og praktisk information om tilmelding og næste skridt.​

  • ​​webinaret (og kurset) er målrettet pædagoger, der arbejder med børn i alderen 0-6 år, og fokuserer på at styrke legens betydning i det pædagogiske arbejde.

  • Birgitte Laursen er uddannet pædagog og er lektor i VIA Efter- og videreuddannelse. Hun varetager opgaver inden for dagtilbudsområdet, heriblandt undervisning og projektarbejde. Birgitte har mange års praksiserfaring, hvor hun har arbejdet som pædagog og souschef. Birgitte har de sidste par år undervist dagplejere og pædagoger i den styrkede pædagogiske læreplan.

    Palle-Emil Stouby er lektor i VIA Efter- og videreuddannelse med en baggrund som pædagog. Han beskæftiger sig primært med udviklings- og undervisningsopgaver indenfor barndomspædagogikken, herunder leg, læring og kreativitet samt børn i udsatte positioner.

Kontakt

Avatar-profilbillede-M480x480.jpg

Faglig kontakt