Du kan godt begynde at glæde dig til Småbørnskonference 2026, for vi er allerede langt med planlægningen af næste års program.
Vi tør godt garantere, at det bliver et tætpakket program, hvor vi sætter spot på myter contra reel viden om, hvad der virker i arbejdet med sprog, trivsel og udvikling
De første oplægsholdere er på plads, og her er blot et par eksempler på, hvad du kan se frem til:
- Alexandra Brandt Ryborg Jønsson tager livtag med myten om, at alle børn i dag kan få og får en diagnose. Er det rigtigt? Og er der et alternativ? Alexandra er lektor ved RUC, Institut for Mennesker og Teknologi.
Læs mere om
Alexandra Brandt Ryborg Jønsson på LinkedIn
- Palle-Emil Stouby tager livtag med myten om, at små børn ikke kan lege sammen. Palle-Emil er lektor i VIA University College.
Læs mere om
Palle-Emil Stouby på LinkedIn (åbner i nyt vindue)
- Torkil Østerbye, Line Thingholm og Anne Nguyen-Quy tager livtag med tre sproglige myter i tilknytning til babytegn, motorik og sprog samt flersprogethed. Torkil, Line og Anne er alle tre lektorer i VIA University College.
Læs mere om
Torkil Østerbye
Læs mere om
Line Thingholm
Læs mere om
Anne Nguyen-Quy
- Trine Holck Grundahl tager livtag med myten om, at low arousal er et rigtig godt svar på meget i pædagogisk praksis. Trine er lektor i VIA University College.
Læs mere om
Trine Holck Grundahl på UC-viden (Åbner i nyt vindue)