Nødvendig kompetenceudvikling
Udviklingen i det nære sundhedsvæsen kalder på såvel sundhedsfaglig som organisatorisk kompetenceudvikling, som skal relateres til den særlige kontekst for leveringen af sundhedsindsatser.
Hos VIA University College tilbyder vi flere forskellige typer af efter- og videreuddannelser, som kan imødekomme de behov – heriblandt diplommoduler og -uddannelser, skræddersyede kurser/forløb samt specialuddannelser.
Vi lytter og arbejder ud fra en filosofi om, at kompetenceudviklingen skal imødekomme udfordringerne i klinisk praksis og gøre en positiv forskel i hverdagen - for organisationen, medarbejderne og ikke mindst borgerne.
Her på siden sætter vi særligt spot på fire udvalgte aktuelle temaer og giver dig inspiration til relevante uddannelsesaktiviteter, der relaterer sig til tematikkerne.
Hjemmet som arbejdsplads
Det nære sundhedsvæsen er kendetegnet ved, at mange af velfærdsydelserne udøves i borgernes private hjem. Derfor kræver det særlige kompetencer hos medarbejderne, når det private hjem bliver arbejdsplads.
Hvordan kan borgeren stadig være ”herre i eget hus”, trods det at det private hjem pludselig kan få karakter af en halvoffentlig arbejdsplads?
Hjemmet er ikke kun en bolig med fire vægge men også et symbol på tryghed, selvstændighed, autonomi og individualitet. I takt med at borgeren kan få øget behov for hjælp, kan borgeren opleve, at netop disse centrale elementer blive udfordret.
Desuden har hver borger sin særegne livshistorie, som har betydning for, hvordan opgave- og ansvarsfordelingen mellem borgeren selv, familien og de sundhedsprofessionelle fordeles. Familien er ofte en stor hjælp i hverdagen, og derfor er samarbejdet med de pårørende centralt for en værdig indsats i eget hjem.
Borgere med psykiske vanskeligheder
Borgere med psykiske vanskeligheder findes alle steder i vores samfund. At have psykiske vanskeligheder burde ikke være et tabu, men for nogle kan det stadig være svært at tale om og endda møde den enkelte borger med psykiske vanskeligheder.
I det nære sundhedsvæsen møder de professionelle borgeren i eget hjem, i klinikken eller måske i et særligt tilbud i nærområdet. Mødet kan udfordre alle, herunder de professionelle og borgeren selv. For os her i VIA er det derfor også en hjertesag at bidrage til uddannelse, som sikrer, at medarbejdere i det nære sundhedsvæsen har viden om psykiske lidelser samt kompetencer til at støtte borgere med psykiske vanskeligheder.
Vi tør gå forrest med kompetente og veluddannede undervisere, der selv har levede erfaringer med psykiatri. Vi forholder os desuden aktivt til, at medarbejderne i det nære sundhedsvæsen bliver mødt af vanskeligheder, som rummer særlige dilemmaer og udfordringer i mødet med borgere med psykiske vanskeligheder.
Koordinering af komplekse forløb
Manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet er en kendt udfordring. En væsentlig forklaring på det er dels den omfattende specialisering, samt det forhold at multisygdom er mere reglen end undtagelsen - især blandt ældre borgere.
Der er derfor behov for koordinering af indsatser på tværs af kommune, sygehus og almen praksis, men også på tværs af sociale- og sundhedsfaglige indsatser i kommunerne. På det kliniske niveau handler det om koordinering af den reelle levering af indsatser – dvs. opgaveintegrering på tværs af faggrupper, specialister og generalister, som alle arbejder med den samme borger/patient. Samtidig skal borgerne inddrages i beslutninger og prioriteringer.
Hvis det skal lykkes, har medarbejderne brug for at tilegne sig faglig bevidsthed og stærke organisatoriske kompetencer til at indgå i, udvikle og lede tværgående samarbejde med borgerinddragelse. Ligeledes skal borgeren støttes til at kunne navigere i eget forløb.
På Specialuddannelsen i borgernær sygepleje har Camilla og Helene fået styrket deres koordinerende og organisatoriske kompetencer som sygeplejersker. Se videoen og hør deres erfaringer.
Udvikling af det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen er under pres! Medarbejdere skal i en travl hverdag håndtere drifts og effektivitetskrav, samtidig med at de skal medvirke til løbende at udvikle og kvalitetssikre de faglige indsatser i overensstemmelse med en sundhedsfremmende og rehabiliterende logik.
Det er således ikke længere tilstrækkeligt at kunne varetage fagfaglige opgaver. Medarbejderne skal også aktivt bidrage til organisatorisk udvikling. Derfor har de brug for viden og færdigheder til at kunne indgå i kvalitetsarbejde og være med til at sikre implementeringen af fx ny viden, relevant lovgivning og lokale styringsdokumenter.
Desuden er der brug for en stærk læringskultur i det nære sundhedsvæsen, hvor medarbejderne løfter blikket fra deres egen individuelle praksis: De skal med afsæt i egne erfaringer bidrage til organisatorisk læring, mens de samtidig selvstændigt skal kunne varetage vejledning og undervisning af personalegrupper og enkeltpersoner.