Trin 3
Søg ind på optagelse.dk inden fristerne
Optagelse.dk åbner 1. februar. Det er på denne hjemmeside, du skal udfylde og underskrive din ansøgning inden nedenstående frister. Du skal bruge dit NemID for at ansøge, og det er dit ansvar, at ansøgningen er udfyldt korrekt, og at alle relevante bilag er uploadet.
15. marts kl. 12.00
Ansøgningsfrist for Kvote 2, Genoptag og Optagelse på andet grundlag.
Dine ansøgninger skal være udfyldt og underskrevet på optagelse.dk inden den 15. marts kl. 12.00, hvis du ønsker at søge optagelse gennem Kvote 2, Genoptag eller Optagelse på andet grundlag. Dette gælder også, selvom du er i gang med supplering og mangler at indsende dokumentation for dette.
5. juli kl. 12.00
Ansøgningsfrist for Kvote 1, upload af dokumentation på optagelse.dk og Studiestart fordelt efter særlige kriterier.
Dine ansøgninger skal være udfyldt og underskrevet på optagelse.dk inden den 5. juli kl. 12.00, hvis du ønsker at søge optagelse gennem Kvote 1. Derudover skal al dokumentation for både kvote 1 og kvote 2 ansøgninger være uploadet inden denne frist. Ønsker du at søge studiestart fordelt efter særlige kriterier, skal du inden denne frist sende en besked til VIA igennem optagelsesportalen NemStudie.
Andre frister
Fristen for Genindskrivning og Merit på andet grundlag afhænger af studiestartstidspunktet.
For at vi kan garantere, vi kan nå at behandle en sag om genindskrivning, skal du søge minimum 2 måneder før det ønskede studiestartstidspunkt. Ønsker du merit på andet grundlag, skal du være opmærksom på, at din ansøgning skal indgives i god tid, inden du begynder på den eller de uddannelsesdele, som du ønsker fritagelse for.