Ny national strategi for forskningen kan sikre fremtidens velfærd

Professionshøjskolerne har ikke gode nok muligheder for at bringe ny forskning i spil i fx børnehaver, skoler og det nære sundhedsvæsen. Der er behov for en ny strategi for området, lyder det fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR). Danske Professionshøjskoler er begejstret for anbefalingerne i den nye rapport.

Ny rapport: Ny national strategi for forskningen på professionshøjskolerne kan sikre fremtidens velfærd

I 2013 fik professionshøjskolerne for første gang penge på finansloven til at forske i fx kvalitet i børnehaver, skoler samt behandling og rehabilitering i det nære sundhedsvæsen. Nu ti år senere har Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) udarbejdet en rapport, som blandt andet indeholder anbefalinger til at styrke professionshøjskolernes forskning. 

DFiR, der er sat i verden for at rådgive uddannelses- og forskningsministeren og har til formål at fremme udviklingen af dansk forskning, teknologiudvikling og innovation til gavn for samfundet, kommer med to primære anbefalinger: At sikre større og flerårige forskningsbevillinger til professionshøjskolerne samt at hæve de politiske ambitioner og udvikle en visionær, national strategi for forskning og udvikling på professionshøjskolerne.

I dag modtager landets seks professionshøjskoler inklusive Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i alt 308 millioner kroner årligt som basisbevilling over finansloven til forsknings- og udviklingsaktiviteter – svarende til 3 procent af den samlede bevilling på 9.771 millioner kroner til forskning og udvikling på uddannelsesinstitutioner. 96 procent af bevillingen – 9.361 millioner kroner – går til universiteterne. 

På høje tid med ny strategi

Danske Professionshøjskoler roser anbefalingerne fra DFiR.

”Det er på høje tid, at vi hæver ambitionerne og får mere praksisnær og anvendelsesorienteret viden ud at virke dér, hvor pædagoger og sygeplejersker hver dag arbejder for at gøre en positiv forskel for små børn og patienter. Derfor håber jeg, at regeringen vil lytte til anbefalingen om at udvikle en national strategi, der styrker rammerne for professionshøjskolernes forskning. Det er der i dén grad brug for,” siger Camilla Wang, der er forkvinde for Danske Professionshøjskoler, hvor VIAs rektor, Harald Mikkelsen, er næstformand.

Rapporten fra DFiR peger netop på, at velfærdssamfundet kommer under pres i de kommende år, hvor ungdomsårgangene falder samtidig med, at der kommer flere små børn og ældre. Her kan professionshøjskolernes forskning, ifølge DFiR, være med at sikre højere kvalitet og produktivitet på velfærdsområdet.

Også Reformkommissionen pegede for nylig på behovet for at udvikle mere praksisnær viden om arbejdet med fx sprogstimulering i dagtilbud og støtte til børn med særlige behov.

Behov for større og flerårige forskningsbevillinger

DFiR konstaterer i deres rapport også, at forskningsbevillingerne til professionshøjskolerne i dag er for små og kortvarige, hvilket er en barriere i forhold til at bringe mere viden ud i praksis tæt på borgerne.

”I dag har vi en helt skæv fordeling af forskningsmidler, hvor professionshøjskolerne kun får 3 procent af de statslige basismidler til uddannelsesinstitutioners forskningsaktiviteter, mens universiteterne får 96 procent.  Med den fordeling er det ikke muligt for alvor at styrke vidensgrundlaget for arbejdet med kvaliteten i landets børnehaver, skoler og i det nære sundhedsvæsen,” påpeger Camilla Wang.

Danske Professionshøjskoler opfordrer også til, at professionshøjskolerne fremover får bedre adgang til større og mere langsigtede eksterne bevillinger til forskning og udvikling også fra private bevillingsgivere som fx fonde. Sammen med en øget statslig basisbevilling vil det bidrage til at understøtte den langsigtede kapacitetsopbygning i forsknings- og udviklingsmiljøerne på professionshøjskolerne, men også sikre, at mere viden kommer i spil til gavn for kvaliteten i børnehaven, skolen eller det nære sundhedsvæsen.

”Kombinationen af en lille statslig grundbevilling og små og ofte kortsigtede bevillinger fra blandt andet fonde betyder, at vi i dag har videnshuller på helt centrale velfærdsområder. Her skal vi være langt mere ambitiøse, men det kræver en visionær, national strategi, som kan forbedre rammene for vores arbejde med forskning og udvikling. I Danske Professionshøjskoler er vi klar til at bidrage,” siger Camilla Wang.

Hun opfordrer også til, at der fx i de offentlige fonde udvikles kvalitets- og vurderingskriterier, som i højere grad understøtter den anvendelsesorienterede og praksisnære forskning.

God inspiration at hente fra Holland

I Holland har man i flere år med positive resultater arbejdet målrettet og strategisk for at sikre kapacitets- og kvalitetsopbygning af forskningsaktiviteter på landets professionshøjskoler.

”I Holland startede man med at lave en strategi for området med nogle ambitiøse mål. Man lavede også en særskilt finansiering til professionshøjskolesektoren målrettet praksisnær forskning, som samlet set har skabt positive resultater og bragt dem til et nyt niveau. Det bør vi lade os inspirere af i Danmark,” lyder det fra Camilla Wang.

Yderligere oplysninger fås hos:

Harald Mikkelsen, rektor og øverst ansvarlig for forskningen hos VIA University College og næstformand i Danske Professionshøjskoler
T: 87 55 10 01
E: hm@via.dk

Relaterede artikler